Krejlermarked

(mel.: Jens Vejmand)


Hvad er der ved stationen
hvor før var Kina-grill?
Hvad trækker folk af huse
og gør den spage vild?
Det er et krejlermarked
hvor man kan gøre fund -
en sjælden juleplatte
en gammel sengebund

Jeg vågner selv af dvale
og slukker mit tv
Med alle disse chancer
så må jeg ned og se
Jeg går til krejlermarked
Måske gør jeg et kup
Jeg kunne faktisk bruge
en brødrister fra Krupp

Der er en mægtig stemning
med mylder og alarm
og bod med æbleskiver
hvor kaffen holdes varm
At gå til krejlermarked
en søndag formiddag
er alles største glæde
vor nye folkesag

Jeg maser mig igennem
og blir en smule klemt
men jeg må frem og se på
hvad hver en bod har gemt
Et rigtig krejlermarked
har ting for hver en smag
Jeg finder sikkert noget
der redder denne dag

"Hvor meget skal du have
for sådan et par glas?
Nej, det kan ikke passe.
Jeg tror nok, du tar gas"
Til rigtig krejlermarked
dér prutter man om pris
Men det en sælger ønsker
får han naturligvis

Et mågestel jeg finder
og det er godt at ha'
hvis der sku komme gæster
til mig en skønne dag.
En gammel pladespiller
der vist er lidt defekt,
et fornemt schweizisk kukur
en krukke til konfekt

Jeg køber som i blinde
en lampeskærm med kvast
en blegrød hofteholder
et danseskørt af bast
et fint par rulleskøjter
en bog af FP Jac
en kimono med drage
en dåse cykellak

Jeg slæber og jeg bakser
og synker ned i knæ
og synes snart jeg ligner
et pyntet juletræ
Fra årets krejlermarked
går turen atter hjem
Jeg stuver alle indkøb
i skunken bag en lem

Ved frokosten

Whopperen skal være velsignet
Gudskelov for burgerne
Tålmodigt bevæger jeg mig
fremad i køen
kommer frem til disken
og bestiller det
de kalder et måltid

Giv mig en cola til!
Jeg vil berømme den sirupssøde
dunkelbrune coke
Død og Djævel, hvor kulsyren prikker
Dette er en drik
der opløser tænders emalje

Jeg kanter mig op ad trappen
med vaklende bakke og finder
plads ved et bord
med mange tomme æsker og glas
O anelsen om andres gumlen
spor af læbestift og det
hvorom man kun kan gisne.
Færten af vådt tøj og sure sokker
fra alle naboborde

Først sætter jeg tand i min whopper
hvilket medfører
at store dele af indholdet
splasker ud over hånden
Denne bouquet af formalet standardkød
Mindelser om kvæg der græsser
hvor der før var regnskov
om nitrat i grundvandet
pesticider der indgår et nyt
og skæbnesvangert fællesskab
med mine egne kromosomer

Ketchuppen vier jeg særlig opmærksomhed
dybrød som levret blod
men sindrigt skabt
uden hjælp af tomater
på et grundlag af roer og eddike
tilsat mangfoldige syntetiske farvestoffer
og emulgatorer med morsomme E-numre

Pommesfriterne er et kapitel for sig
små blokke af oliestegt kartoffelmel
branket i transfedtsyrer
og rullet i store mængder salt

Ukendte ejere
af denne oase
Aldrig har I betalt en krone i skat
Intet har I tjent på at fodre folket
gennem tredive år
Det er ren filantropi
Et mindebæger drikker jeg for jer,
veldædige kapitalfonde på Cayman Islands
jer være da viet
disse strofer
Skål!

Teknisk support

En lille fiks computer står på bordet
med bredbånd installeret, så jeg kan
ad æterbårne bølger tage ordet
og sende digte til det ganske land.

Men tit blir disse bredbånd dog lidt smalle
Tit er forbindelsen som fuld af grus
Så kæntrer mine digte, så de alle
som ét forbliver i mit eget hus

Når så man sidder fuld af sorg og kummer
så kan man ikke maile sit problem
Nej, man skal ringe til et særligt nummer
hvorfra man finder et supportsystem.

Man ringer, og så hører man robotten:
Tast 1 hvis De vil høre lidt musik
Tast 30 17 60, hvis De er knotten
og 7 for råd om telefonteknik

Man taster, og så hører man en larmen
af techno-rock som støj fra en fabrik
Man holder røret ud og strækker armen
og trænger til en kraftig styrkedrik

Og man blir stillet om til andre steder
og hører endnu mere heavy rock
Det er så sandelig de gratis glæder
for dem, der aldrig kan få bulder nok.

Men hvis man bliver ved og er ihærdig
så kommer på et tidspunkt dog den stund
(forhåbentlig før man er død og færdig)
man hører tale fra en men'skemund

Hej, det er Dennis, lyder det i røret.
De er så familiære i vor tid
Oh, lykke. Man får sine tårer tørret
og alt berettet med den største flid

Jeg skriver en rapport, så må du ringe
i morgen for at få et resultat.
Vi ønsker nemlig kunderne skal springe
og danse for vort kommissariat.

Og dagen efter samme procedure
med larm og rock og omstilling i flæng.
Man mærker sure skvulp af mavesyre
og ville egent'lig allerhelst i seng

Til sidst når man dog atter til supporten
der ikke kender spor til denne sag.
Man fatter snart, at det for dem er sporten
at vifte alle sure kunder af.

Hvem har du talt med? Hvis man siger Dennis,
så spør' de: Hvad er så hans efternavn?
Ved man det ikke, vil de ikke kendes
ved noget eller tage en i favn.

Men ring i morgen eller til november
Måske problemet så har løst sig selv.
Man sidder der, mens man med gråden kæmper.
Bredbånd og al support. Oh, go to hell.

Til en felinomorf gud

Salme for katte


(mel: Kirkeklokke ej til hovedstæder)


Katteguden ser igennem mørke
og dens knurhår sitrer uafbrudt
Kaffefløde, hvor der før var tørke
Whiskas-boller til hver kat, der tror

Mus skal tumles mellem vores poter
blot vi tror på Ham og Nullertot
De, der ikke tror, er idioter
De får ikke det, vi andre får

Alle hunde skal beskæmmet luske
bort for Kattegudens kattesang
Alle mennesker skal evigt huske
vi skal kløs og kæles nu og da

Sig dem også, ej til hovedstæder
fødtes vi, men til den fri natur
Lad os få de sande katteglæder
jagte mus og parre os i flæng


Kattegud, din kære søn vi mindes
Nullertot, der gik i rævesaks
Han er død, og dog han stadig findes
på den store mark med katteurt

Kattegud, snart hører jeg din stemme
kalde mig til evig musejagt
Vores mensker må du ikke glemme.
Lad dem tjene os i Paradis

Julesalme for katte

En stribet hunkat lå i løn
lå i løn
og fødte Kattegudens søn
Halleluja halleluja

Forsvunden er nu al vor nød
Os er i dag en killing fød

De kaldte den for Nullertot
og da den kom, blev alting godt

Den lærte os at fange mus
og bo i gode men'skers hus

at jage alle hunde ud
og prise vores Kattegud

Den lærte os, at kattemad
gør maven fuld og sindet glad

Den lærte os en vuggesang
så vi kan sove dagen lang

Da gik det galt en skønne dag
da Nullertot var træt og svag

Så gik den i en rævesaks
Den døde ikke lige straks

Nu er hvert katteøje vådt
for pint og dræbt blev Nullertot

Men selv om den så frygt'lig ud
så steg den sikkert op til Gud

og hos sin far naturligvis
er Nullertot i paradis

Der kommer vi nok også op
med sind og knurhår og med krop

I Paradisets have skal
vi holde evigt musebal

Prebens erotiske eskapade

Jeg sad og nød en pils på Olgas Minde
et lille snedigt sted, der findes her.
Så kom en sikkert ret beruset kvinde
og smed sig ned og sagde: "Hej, du dér

Det, du har søgt, det kan du sagtens finde
for jeg er lige til et hurtigt knald
Ja, mit begær kan ikke bures inde.
Kom med til et madras- og lagenbal."

Jeg tænkte, mens jeg så min pilsner skumme:
Det ligner ikke mig at sige nej
når jeg kan få mig noget på den dumme.
Så på et øjeblik var vi på vej.

Det viste sig, at hun var avanceret
og overgik min enkle fantasi
Dels var det ganske underliv barberet,
dels ville hun ha sære ting deri.

"Så gi mig den, der ligger der på bordet.
Nu vil jeg ha den op, den dér banan".
Nuvel, så tog jeg hende da på ordet.
Vil hun ha frugt, så får hun det for fa'n.

Det var det ønske, jeg i blikket læste -
så anderledes end min egen tørst.
Men kvinden gloede på mig og hvæste:
"Din nar, den skal da ikke skrælles først".

Mallorcaturen

(mel: Flugten til Amerika)

Dengang da jeg endnu var temmelig ung
fik jeg smag for at kigge på verden.
Jeg gravede dybt i min svineskindspung
Den store seddel - her er den

Så gik jeg med faste skridt til Spies
og købte billet til Mallorca
Nu skulle jeg med til en fest for gris
og finde en tøs - hvis det går, da.

Jeg sad så på rejsen med en fyr
der drak sin cognac i flyet
og blev så stiv som et selvdødt dyr.
Den tur leved' op til ryet.

I Palma blev vi kørt på hotel
og tilkaldt til velkomstmøde
Champagne var der. Ta' bare selv,
sa' guiden og sku' ikke nøde.

Lidt tåget, som havde jeg røget hamp
gik jeg i Hemingways fodspor
direkte til tyrefægterkamp.
Nu skulle jeg frådse i blodspor.


Der stod så en stud, og den gumlede hø
lige til den blev stukket med kårde
Så lagde den sig med et suk for at dø
og blev læsset op på en båre


Det var uden spænding og uden ånd
Det var bare at glo på liget
Omtrent som at stå ved et rullende bånd
i en sal på maskinslagteriet


Var tyrefægtning mig lidt for dvask
så skulle jeg nok ta' revanche.
Til grisefesten. Der sku' den ha dask,
for her var der sikkert en chance.

Vi kørte til festen i charterbus
turister og osse en guide.
Der var tændt for alle forventningsblus
Jeg var sandelig fit til at fighte.

Der var lange borde med flæskesteg
og vin til flamencomusikken.
"Men æd nu hurtigt, for fler' er på vej
Vi må have gang i butikken".

En ansat gik rundt med en lædersæk,
lod rødvin i struberne løbe.
En fotograf knipsed' i et væk
og billederne kunne man købe.

"Og så er det ind ved siden af
Snart sidder andre og spiser.
Der kan I købe hvad I vil ha'
til ret fornuftige priser"

Var vinen end dyr og temmelig sur
så kunne man danse moderne
Hvem skulle jeg vælge til første tur?
De ville nok alle så gerne.

Der stod en dame med opsat hår
Jeg sagde mit navn var Preben.
"Så kom da, søster, og sving dit lår"
sa jeg med et smil på læben.

Men damen kaldte: "Kom lige, Jon.
Det her er ikke så praktisk.
Her står en besværlig mandsperson
og han generer mig faktisk".

Jeg skyndte mig væk. I en lille bod
ku man købe et stort glas brandy.
Jeg drak mig til det fornødne mod
og fandt så en der hed Randi.

Men, tænk, hun havde en dårlig fod
og også lidt hovedpine.
Jeg gik, men det kogte i mit blod
da damen kom til at grine.

Jeg prøved igen og igen og igen
at hilse og inklinere
men ingen ønskede mig som ven.
Så orked' jeg ikke mere.

Jeg syntes, turen var tem'lig slem.
Der var ikke meget ved varen.
Fra næste morgen til jeg skulle hjem
der sad jeg bare i baren.

Den larmende nabo

Elegi i ottaver



Blandt alle denne Vestegns boligblokke
er intet sted så lydt, som hvor jeg bor.
Man hører mavekval og nabohor.
En søvnløs øver sig i gang med stokke,
en Don Juan forsøger pigen lokke,
en hel forsamling spiller Matador.
Hvis nogen spiser knækbrød, ja, så virker
det som den ganske opgang står og knirker.

Det var mit held, at jeg til nabo havde
en mand der gik i filtsko hos sig selv
og holdt sig under tyve decibel,
Han skyed' støj og råb og al ballade
Han gjorde alle folk omkring sig glade
og viste hensyn til de andres vel.
Han leved' af kartoffelmos og vandgrød.
Men, ak, en dag så var den gode mand død.

En stund derefter kom min nye nabo
og flytted' ind med bulder og med larm.
En tatovering lyste fra hans arm
Han var en krydsning mellem Morten Sabroe
og Mephistopheles af Istvan Szabo.
Når han gik ind, så sprængtes dørens karm
Det viste sig, han var til techno-rocken
Den kunne høres halvvejs ud til Nokken.

Det er musik, der spilles uden noder
Det lød som om han sparked' af al magt
konservesdåser ned i trappens skakt,
som slagsmål mellem kat og svirebroder,
som sammenstød imellem tvende kloder,
som jordskælvgungren støbt i marchens takt.
Det var så hårene blev blæst af issen
hver gang han nød musik, ham techno-bissen

Jeg prøved' med et kosteskaft at banke
og slå på mine radiatorrør
Men intet skete. Det var lige før
han tog det som musik fra højre flanke.
Han skænked' ingen anden nogen tanke.
Så gik jeg ud og banked' på hans dør.
Han hørte ingenting. Hans dør stod åben
og han sad indenfor og nød det, tåben.

Så gik jeg ind og stod der i hans stue
og bad ham venligt om at skrue ned
og vise lidt normal anstændighed.
Hvad gjorde han? Han gav sig til at true
Han skulle sat'me gi' den ekstra skrue
Jeg sku ha en på hodet, så det sved.
Jeg var en fucking bøsse og en svans
Nu ku jeg trippe cykelkædedans.

"Skrid, før jeg på dit skide hoved hopper".
Jeg skred, så det blev da hans sidste ord.
Nu sidder jeg derinde, hvor jeg bor
og aldrig, aldrig techno-larmen stopper,
så jeg har købt solide ørepropper
Nu kan jeg ikke mere høre spor.
Jeg er holdt op mit fløjtespil at øve
og ser kun Tekst-TV og nyt for døve.

Det smukke køn

(mel.: Hans og Trine)

Aldrig har jeg kunnet finde
ord, nej, aldrig har jeg lært
hvad man siger til en kvinde
Hvorfor er det dog så svært?

Kun med gys ser jeg tilbage
på de skumle ungdomsår.
Ensomheds og mismods dage.
Kradsen i betændte sår.

Få en pige under dyne
var min store plan og drøm
Altid svandt den dog af syne
druknet af min talestrøm

Dog, hvad ikke ord kan klare
ordner man måske med vin.
Det, det gælder om, er bare
at hun drikker som et svin.

Så jeg hældte på Sofie,
prøvede at lyde rar,
mens jeg tænkte: Det er lige
førend hun er grydeklar

Min ihærdighed bar frugter
Mat hun fulgte mig i seng
og jeg tænkte: Mon hun lugter
som en sommers blomstereng?

Efter stort besvær med hægter
og med maller om bh
lå hun der. Jeg ikke nægter
noget straks kom op og stå.

Da Sofie lå med måsen
bar, min iltre plantepind
styred' lige frem mod dåsen
En to, svuptag, kom den ind

Lisså hurtigt det begyndte
var det så forbi og slut
Denne afslutning forkyndte
et sagtmodigt spjæt og sprut

Ved du hvad, sa' så Sofie
Det var ikke meget værd.
Du må lære hvad en pige
ønsker af sin hjertenskær

Der skal kysses, der skal sjæles
Forspil af et ærligt sind
Hun vil nulres, hun vil kæles
førend den blir proppet ind

Før du prøver med en pige
på det der med blomst og bi
skal du faktisk sikkert lige
lære lidt anatomi

Og der lå jeg så beskæmmet
men det skulle blive løgn.
Og så gik jeg da fra hjemmet
inden for det næste døgn


til et bibliotek i byen
fandt, så jeg ku blive klog
dette værktøj til debut'en
"Anatomisk Lærebog"

Ah, jeg kunne knap nok vente
indtil Ejlers næste fest
hvor jeg ku' bananvin hente
den der sparker som en hest

Jeg fik hældt på Marianne
indtil hun blev mat og svag
Åh, nu skulle pigen sande
det blev hendes store dag

Jeg hev ned i hendes trusser
havde hende ganske nær.
"Hvad jeg ikke ved om kusser
det er ikke meget værd",

sagde jeg, "et grundigt studium
vier jeg i denne stund
dette clitoris-præputium
Du er velskabt nok og sund

Og der har vi jo, bevares,
Vil du lige hive ud
i din Fossa navicularis
Den er som et kys fra Gud.

Sig nu bare til, hvis osse
jeg skal kratte frenulum."
Men hun sagde: "Gå, din tosse
Kors, hvor er du altså dum.

Du kan rende mig i anus,
tag og fjern din lede klo,
for nu går jeg ind til Janus.
Du kan ligge her og glo."


Hvad er der med pigers hjerne?
Hvem kan pigers sind forstå?
De er lisså frygt'ligt fjerne
som en stjerne i det blå.

Undren

Hvordan kan det være, at det er
så rart at træde på snebær?

Mit livs tragedie

Hør hvad der blev mig givet
hvorfor jeg måtte vandre
alene gennem livet
og ikke havde andre

I mine yngre dage
var det den største mode
at koge og at bage,
farsere hvidkålshode

Jeg lærte mig at lave
den lifligste béarnaise
For gane og for mave
jeg kunne dygtigt kræse

Med gastronomisk ildhu
jeg sagde til min fader.
Jeg ved, du elsker sild. Du
skal få så du blir glader'.

Jeg købte sild og hældte
dem ned i saltvandslage
og dagen efter meldte
jeg mig hos far tilbage.

Nu er der sild på bordet
til dig og mor derhjemme
Det er, tro mig på ordet,
en ret I sent vil glemme.

Til tønden jeg mig nærmer
således som jeg plejer
jeg havde skåneærmer
som Kirsten Hüttemeier


Det bobler og det syder
i saltlagen dernede.
Nuvel, jeg tror, det tyder
på, de er rigtig fede

Jeg cykled' ud til hjemmet
med salte sild i kurven.
Af stolthed har jeg emmet
Jeg fløjtede som spurven.


Nu skal I jer fornøje
med sild, og spis det hele.
Selv kan jeg ikke døje
dem. I skal ikke dele.


De spiste dem med glæde.
Den slemme botulisme
begyndte straks at æde
af deres organisme.

De sad med smil om læben
endnu ved tom tallerken.
Forældreløs stod Preben
så vindomsust som lærken.

Vi lever i sekundet
som boblerne i bækken
så dør vi hele bundtet
og proppes ned i sækken.

Efterladenskaber

Stadig på sti
mellem boligers blokke
kvabsede kvinder
med uhumske hunde

Tæppetisseren
sidder og skider
Klamt kurrer konen:
Fint, lille Flobbe

Ligger der da
stadig på stien
lugtende lorte
lagt af den lede

Smurt under sålen
Snøresko smudsig
Klagende Klystrup
hyler til hejren

Tvetulle, tvi dig
Kvalmende køter
spruttende skider
skampletter skoen

Pose af plastic
burde du bære
lempe de lorte
langt væk fra vejen

Kællingen knurrer
Hunden er herlig
Lad den dog lave
lissom den lyster

Vanvittig verden
o tempora mores
Skrabende sålen
Klystrup må klynke

Portoforhøjelsen

Folkevise

Min onkel ligger i Fåborg syg
Der er langt fra Tåstrup til denne by

Jeg drog vel gerne på sygebesøg
men ikke på sådan en fremmed ø

Man farer did med tog og med bus
Det er lidt voldsomt li' på en studs

Jeg har i min skuffe, dybt i skjul,
de kattetunger, jeg fik til jul

Dem pakker jeg ind med et lille kort
Så lad det skikkes til Fåborg bort

Ja, nu skal den sendes, pakken er pæn.
Oh send den, postbud, I være vel væn.

Det gamle posthus er ikke mer
På huset man skiltet Shawarma ser

I stedet for postens eget hus
har vi et hjørne af vores Brugs

Her kan man stå i evindelig kø
og vente på mødig brugskassemø

mens tiden rinder, ens arme ben
de føles snart som de tunge sten

Og hodet er som en suppevisk
Omsider når man dog frem til disk

På vægten bliver da brevet lagt
Hun rømmer sig, før hun får det sagt

Det er treogtredive, De skal ha betalt.
Nej, siger jeg. Det er dog virk'lig for galt.

Jeg skal sende et brev til Fåborg på Fyn
Jeg har ikke tænkt mig at købe by'n

For tredogtredive, der kan jeg få
shawarma hvor førhen posthuset lå.

Så stygge var de ord, der fra mine læber kom
at alle de små frimærker vendte sig om.

Jeg tager mit brev og går min vej.
Den latter, der følger, hører jeg ej.

Det er uforskammet med denne pris.
Jeg sender klager - naturligvis.

At sende en hilsen er ikke let.
Men kattetungerne har jeg da ædt.

Prebens rap

Der er ikke fordi det sker så tit, når man bor i Klovtofte
der er rap og performance, man får ikke rigtig lov ofte
men så i sidste uge var der gang i noget nede i beboerhuset
og så sad jeg hos mig selv og kunne mærke lidt af suset
Jeg synes osse nok at jeg kan være med der hvor der foregår
men det nytter ikke noget man har slips og sparsomt borgerhår
For at si' det som det er så er der alderdomsfascisme
men det ka jeg ikke ta mig af, jeg tar med, ja, fanden skisme
Giv mig gud om ikke salme- så en rigtig rappertunge
så skal I bare se at Klystrup kan være ung med de unge
og der var en plasticpose inderst i garderobeskabet
hvor jeg havde alt mit tøj fra den tid jeg var lidt flabet
Jeg fandt tøjet frem og trak i mine bukser der var med svaj
men der var tyve centimeter bart af mavens flæskesteg
Jeg har lissom lagt mig ud siden jeg var atten år
Når man prøver gammelt tøj, så kan man se at tiden går
så jeg bandt enderne med snor og over det forvasket t-shirt
med Nej til Atomkraft fra en gammel ideologi-flirt
Mit sparsomme hår blev redt over skaldepletten
og så var det ellers bare med at lette rumpetten
Ned til huset og inden længe stod jeg der på en tribune
Nu sku gamle Klystrup vise hvor hans rappervid ku lyne.
Jeg var helt speedet op, lissom dengang jeg tog atle-
tikmærket i sølv, så jeg var klar til at battle.
Jeg sa': Yo, homeboys, hvis ikke du er taber og en sjoller
kan du se hvor jeg kan rappe, hvor jeg tryller og trolder
endnu bedre end Eddie Skoller
der bare render rundt på scenen og fjoller.
Det er ikke fordi jeg vil disse jer andre
men I kan godt pakke sammen og gå langt ud og vandre
Det jeg her har at sige er nærmest som et indslag i OBS!
så I kan godt se hvordan det er mig, der skal ha props.
I det store og hele syns jeg at de unge er så søde
men når de drikker alkohol, blir hjernerne bare bløde
Det er derfor man skal huske på det råd fra Uge 40
Enogytyve genstande max, og de er små og ikke større.
Læg jer det på sinde, børn, så blir I klarere i hodet
Det kan I godt trænge til, for I virker temlig rodet
Og nu I er i gang, så prøv at lære at tale rent
I kan godt gå i gang nu, det er aldrig helt for sent
Det hedder Socialdemokratiet og ikke zjaldimmzit
Det hedder konditoriet og ikke kummizrit
Jeg syntes jeg ku mærke en uforskammet måben
der sine steder nærmest blev til piften og til råben
men jeg var alt for godt i gang til nu at kunne stoppe
og plus'lig sprang den snor der holdt de smarte bukser oppe
Der var ikke noget at gøre, jeg kunne mærke bukserne falde
og der stod jeg i lange underhylere fra Dalle Valle
Jeg ved knap hvordan jeg kom hjem, det var den lange march fra Mao
og så sad jeg der og rysted' mens jeg drak min kakao.

Katte-Marseillaisen

Stå sammen, alle verdens katte
Vi kæmper for vor klare ret
Nu må selv de pelsløse fatte
at en kat ret tit bliver træt.
Vi leger kun, når vi selv gider
I alting bestemmer vi selv
Forstyrrer I alligevel
ja, så kradser vi med klo og bider.

Kom katte, gør jer fri
af men'sketyranni
For søvn og mad
Bliv fri og glad
til denne melodi

Der er en yndig kat

Nationalsang for danske katte

Kom, gør jer klar til bid.
Hun hyler gennem natten
for det er løbetid
for det er løbetid
Så kæmper vi om hendes gunst
flår ører af hinanden
For nu er vi i brunst
For nu er vi i brunst

Internationale for katte

Rejs jer fra puder og fra kurve
Forlad det lummervarme hus
Nu skal vi ud og jagte spurve
og løbe efter markens mus.
Alle hunde jager vi fra haven
og mange ting skal skilles ad
Så kan I klø os lidt på maven
og fodre os med kattemad.

Alle katte er frie
så prøv aldrig med tvang
og Katteserenaden
forener os i sang
Vi er ikke som hunde
vi er stolte og fri
og Katteserenaden
er vores melodi

Europahymne for katte

Alle store kattedrømme
skal vi leve ud en dag
Mus skal snart i horder strømme
Alle rovdyr, ud og jag.
Når en hankat går og tørster
efter villig hunkats gunst
skal den slås og rejse børster
Leve alle kattes brunst

Jagt og brunst og nok at æde
Ellers sove dagen lang
Det er alle kattes glæde
Hør den stolte kattesang

Firserfest - et Vintereventyr

Det var i de svundne ungdomsår
i fattigfirsernes dage
(Forunderligt er det, som tiden går.
Nu er der kun smuler tilbage).

Vi orkede ikke høre på Ninn
på Haarder og Stetter og Schlüter,
men tænkte kun på den trolddomspind
der ivrigt til bamserne dytter.

Vi var en sammensvejset flok
der kom fra den samme skole.
Det var mig og Ib og Nikolaj Koch
og Asger og Ejler og Ole.

De fem af os var vel nok omtrent
som knægte altid vil være
Men Ejler var tidligt fra flokken rendt
og hørte vist til de sære.

Vi andre røg Kings og drak en pils
var temmelig artige fyre
mens Ejler råbte: Så kom og hils
på chillum og skunk og syre.

Vi læste kun Hulebjørnens klan
og frække romaner om Fanny,
mens Ejler var ude på sin vulkan
med Burroughs og Ginsberg og Danny.

Jeg sværmed' i al uskyldighed
for en der hed Liselotte.
Og Ejler sa', mens han røg en fed,
ja, hun er en lille godte.

Liselotte havde gjort det bekendt
at hun holdt en fest. Vi ku skeje
lidt mere ud, for hun havde sendt
forældrene til Gilleleje.

Vi drenge havde en særlig skik
med at varme op førend festen
Det var derfor vi hjem til Ejler gik
for at få os en under vesten.

Ja, så velkommen i svinesti'n,
sa' Ejler, og se her, drenge.
Her er hundrede tyve liter vin.
Det er lige hvad I kan trænge.

Det er hjemmebrygget bananvin som
min fætter har lavet, sa' Ejler
med hospitalssprit og gammel rom.
De kalder ham Sorte Sejler.

Vi drak bananvin af store krus
Den vin gav opstød og bøvsen
Og kors i røven, en mægtig rus
Vi gik alle sammen fra snøvsen

Hold kæft, hvor var det en dejlig vin.
Den var som en hest der sparker.
Den havde en bismag af terpentin
så man hoster af den og harker

Så gik vi til Liselottes fest
men Ejler var rablende crazy.
Han ville lave en acid test
Det havde han fra Ken Kesey.

Og meningen var, at vi lagde bund
med bowlen der stod på skænken
Der var lidt vermouth og ellers kun
Druêta i velkomstdrinken

Men Ejler syntes, hvad var lidt stift,
vi alle sku op og flyve
Så han gav bowlen et mægtigt pift
lysergsyre femogtyve

Drik så, sa' Ejler med rævegrin
Få fingrene ud af hullet.
Og vi der før havde drukket vin
gik bare lige i gulvet.

Men pigerne, der havde nippet småt
så fugle og blå kaniner.
De havde det faktisk ganske godt
og tænkte på amoriner.

Men nu var alle drengene væk
hver mulig og tænkelig bejler.
Den eneste fyr, der var fro og kæk
var ingen anden end Ejler.

Og Ejler horede tit i flæng,
han var som den lumskeste øgle.
Nu gik han med Liselotte i seng.
Hun havde forældrenes nøgle.

Hun vidste knap nok, hvad Ejler hed
men - det var i grunden det værste -
da hun og Ejler de end'lig kom ned
så kaldte hun ham for "min kær'ste".

Det var en morgen i januar
Jeg følte mig så mismodig
Helst slog jeg Ejler til krykhusar
og banked' ham blå og blodig.

Du skulle hellere sige tak,
sa' Ejler med smil på læben,
For alle kvinder er noget rak.
Kom nu, så skrider vi, Preben.

Jeg var som en stor klump fugtigt vat
Jeg lod mig trække og føre
og vandrede ud - jeg var lidt mat -
med Ejler i vejens pløre.

Vi gør som Kerouac har gjort
og vender ryggen til byen.
For alting her er noget lort
og stinker op imod skyen.

Det sagde Ejler og han fik
snart losset mig på toget.
Det gav mig et lille hjertestik
men jeg var lam i låget.

Og efter færgen og en bro
sa' jeg: Er det her Danmark
endnu? Det virker jo min tro
som hedeland og sandmark.

Vi rejste gennem Jyllands land
jeg fatted' ikke noget.
Jeg så kun jord og flyvesand
Det blev mig lidt for broget

Men Ejler havde købt billet
og vidste hvad han gjorde.
Jeg var som en marionet
han trak i sine snore.

Til sidst så endte da vi to
af alle verdens steder
et sted, hvor skiltet sa' Hobro.
Oh, ungdoms sære glæder.

Bananvinen kom stadig op
i halsen og i næsen
så jeg var ikke helt i top.
Måske er jeg for kræsen.

Jeg var så slatten som en klud
og alt stod som i tåge.
Jeg husker bare vi sku ud
og hilse på Svend-Åge.

Hvem han var, har jeg faktisk glemt
og glemt hvad derpå fulgte
Men hvis der skete noget slemt
så var det i det dulgte

Jeg husker bare at jeg sad
alene næste morgen
og var så helt aldeles flad.
Jeg havde druknet sorgen.

Og nu var Ejler blevet væk
og med ham togbilletten.
Han havde ikke sagt et kvæk
Fis har han i kasketten.

Man skal nok glæde sig fordi
de gamle ungdomsdage
er dybt begravet og forbi
og aldrig kom tilbage.

Klippekortet

(elegi i alexandrinere)



Den unge dame inde i TV-avisen
lod ane morgendagen nok blev kold og klam.
Min lejlighed har alt for meget træk til prisen
og fik jeg influenza, var det jo en skam.
Desværre var de lange underbukser alle
for hullede og møre, da jeg tog dem på.
Jeg købte dem i mange år i Dalle Valle.
Nu er de åbenbart umulige at få.

Nuvel, jeg måtte ta' med toget ind til byen
og søge frem igennem hver en tøjbutik
Måske kom regn og sne, så tung og grå var skyen
da jeg tog huen på og ud ad døren gik.
I byen gik jeg med fortrøstning ned på Strøget
hvor det så ud til tøj blev solgt i hver butik
Men det var åbenbart lidt skralt med herretøjet,
det så jeg, mens jeg mellem dametrusser gik.

Og tøj blir solgt af små og dumme skolepiger
der tygger tyggegummi mens de står og glor
og knap nok fatter, hvad en ældre herre siger
Hvor er vankundigheden hos de unge stor!
Jeg spurgte efter underbukser af de lange
og lodne jeg har brugt i mange herrens år.
De fniste rigtig uforskammet mange gange
og påstod, at de aldrig den slags bukser får.

Jeg gik og gik og stred mig gennem men'skemassen
Humøret sank og var tilsidst på vågeblus
Til sidst stod jeg med frosne ben på Rådhuspladsen
Jeg måtte give op og finde hjem med bus.
6A ku bruges til den første del af vejen
og klippekortet var jo gyldigt end en stund.
Hvad var vel tabt? Min tid er heldigvis min egen.
Man siger også, gang og slig motion er sund.

På Peter Bangsvej sku jeg skifte bus og vente
men næste bus kom ikke til den rette tid.
Jeg stod og frøs, mens tiden gik, og indædt sendte
jeg onde tanker mod chaufføren, dumme skid.
Men endelig, omsider kom da denne herre.
Jeg viste kortet frem, men manden sagde blot:
Nej, det er udløbet for længst, De må desværre
nok klippe én gang til. Det ved De også godt.

- Min gode mand, mit kort var gyldigt, da De skulle
ha været her, så det er Deres egen skyld.
jeg kender reglement og politik tilfulde.
Og Deres adfærd er en skamplet og en byld.
Så kaldte han mig for en gammel nar og mere
af anatomisk art og smed mig bare ud.
Jeg stod og frøs og magted' ikke noget mere.
Nu har jeg mistet troen på en kærlig Gud.

Biblioteksssang

(mel.: Her kommer Jesus dine små)


Her kommer en bibl'otekar
og siger, at vi ikke har
behov for alle bøgers flok
En krimi er da mer' end nok

Den kvinde er så tudedum
at hun vil kun ha puderum
og spil med massemord og blod.
Reoler byder hende mod.

En Läckberg eller to går an
men væk med vores bogbestand
for bøger vender ryggen til
og er i vej'n for leg og spil.

Tænk vi kan alle lege skjul
og, hvem ved, have bunkepul
i salene, når hver et bind
er smidt i kælderfyret ind.

Og vil man end'lig ha en bog
så må man hen til skranken gå
og nævne titel og et tal
så kommer den nok, som den skal

At snuse gennem en reol
den tanke syn's hun er frivol
Man fandt måske en ukendt bog
og så blev man nok alt for klog.

Pølsiaden

Henimod aften jeg sad trygt i min polstrede sofa
så på et foredrag om madkultur i DK 4
og da det mørkned' så småt, blev jeg en anelse brødflov
så jeg gik ud for at se, hvad der mon var i mit køkken.
Køleskabsdøren kom op, synet mig ramte med mismod
Dér lå en muggen citron, hist stod en kvart liter fløde.
Andet var ikke at se, hylderne gabende tomme.
Men i det ophængte skab, over tallerk'ner og kopper
måtte der vel være mad, tørkost jeg nu kunne spise.
Jeg trak en god taburet frem og stod op for at kigge.
HP sauce havde jeg dér, så var der også lidt sennep,
en dåse hårdtpresset bov, støbt i en dåse af Jaka
og med en udløbsdag fra Fred'rik den niendes dage
dertil en pose med ti hengemte pinde spaghetti.
Det var et sørgeligt syn, atter slog mismodet indad
ret som når skimmel og svamp breder sig op gennem tømmer.
Men der er ingen, der kan sige om mig, Preben Klystrup,
at jeg er rådvild, for jeg finder mig altid en udvej.
Så har jeg slet ingen mad her i mit køkken derhjemme
så kan jeg bare gå ud, ud for at spise i byen.
Således sagde jeg da, det var en dristig beslutning,
men jeg gik ud for at ta' frakke og hue fra knagen.
Huen er varm, og en kvast stritter i vejret fra toppen,
så den er virkelig fiks, passer fortrinligt til frakken
som jeg har købt mig i Daells Varehus inde i byen.
Det var med selvsikre skridt, at jeg gik frem imod torvet
der hvor en pølsevogn står klar til at mætte den sultne.
Sulten gav kræfter og jeg følte mig ung med de unge
så da jeg talte til ham, manden derinde i vognen,
brugte jeg vendinger som nok kunne regnes for kække.
- Død indianer i båd, lort skal der smøres på ryggen.
Dertil en øgle med slam, afhugget pik med det røde.
Men hvordan så det gik til, selv om jeg sagde det myndigt
kunne jeg høre det lød underligt det jeg bestilte.
Og som han så på mig, ham, pølsemanden derinde.
Han var vist også lidt sur, lod som han ikke forstod mig.
Hvad skal du ha, spyt så ud. Og jeg ku se på hans øjne
han tænkte: Taber og nar. Halvgamle tåbe og skvatmås.
Ikke jeg finder mig i sådan en ussel behandling
så han fik smøren igen, blot med en ny formulering.
- Afhugget øgle i slim, kano med lort under kølen
Dertil en halv meter pik, snittet af død indianer.
- Så er det godt, du, Bror Lort. Du ka få tre af de røde
Kom så, fisk pengene frem. Ellers så har du at skride.
Jeg tog mod pølserne og traskede hjem til min bolig
fulgt af en pølsemands rå, hånligt ufølsomme latter.

Ritornel

Havregrynskugle
Føde for Klystrup og ellers kun
undrende fugle

Tåstrup station

(mel.: Mandalay)


Ved den grå station i Tåstrup, hvor man nok kan få en skænk
flyder to af gadens drenge skidefulde på en bænk.
De har glatbarberet issen, så de ikke har et hår.
De har øl i Nettoposen, ser jeg da jeg mod dem går.
En med øjne som en mår
råber: Hej, du slaskelår,
Kan du ikke se vi tørster, ta' og gi' en lille tår.
Ak, den farefulde vej,
den der altid venter mig
hver gang jeg skal til stationen
bliver knæene som dej.

Under bænken ligger, ser jeg og er lige ved at dø,
to enorme schæferhunde, der straks gir sig til at gø.
Ham der råbte siger: Penge, eller op og hils på Gud.
Når vi to har snakket færdig, ligner du en lille klud.
Kom nu, King og Blondie, ud.
Snus til ham med jordbærtud
Vær du glad det kun er hunde, og du ikke får et skud.
Ak, den farefulde vej...

Det var meningen, jeg skulle købe en borgmesterstang
men jeg husker sidste gang, de samme hunde på mig sprang
Jeg sku' sys med tyve sting og fik en kronisk pilskæv mund
så jeg graver alle sedlerne fra bukselommens bund
En tår øl er sikkert sund
og de to har vel en grund
til at drikke. Han er tørstig, fyren, og nok ikke ond.
Ak, den farefulde vej...

Tulle

Derhjemme var en kat, vi kaldte Tulle
vi gav den svinefedt og flødeskum
og opbagt sovs fik den ad libitum
Den blev så fed, den knap nok kunne rulle

Vi trilled' rundt med kære lille Tulle
og gav den majonnæse på en pind
og dejligt sprødt og saftigt kyllingskind
Den var så fed, den knap nok kunne rulle.

Så lå den der og bredte sig i stolen
og åbned' munden for at få lidt mer
Den fik makrel. Vi gav den det vi skulle.

Så tog vi den og bar den ud i solen
Der åd den solsorte med næb og fjer.
Hvor var den kær, den søde fede Tulle.

Porno i kiosken

(mel.: Guldhornene)


Hun fråder og skummer
så liderligt lummer
med savlende iver
i kioskens stativer
med smasken og smisken
i bladet på disken
og skvulper og ryster
de mægtige bryster;
og dér står hun, grisen,
midt i avisen
mæfikken, sjusken,
og virrer med dusken.
Tar man en Ramløse
ser man de skamløse.
Blikket stirrer
sig tanken forvirrer
i tåge vi famle
vi temmelig gamle.
Vi ønsker kanhænde
cerutter og bladet
men får frisk fra badet
babser og ende.

Kunst

(mel.: Den kiedsom vinter)


På barndomshjemmets stuevæg
hang oldefædrene med skæg
og midt deri
et maleri
En kronhjort stod ved søens bred
i fred
Den var så smuk med sit gevir
at den var dagligstuens sir
Den brølede mod himlen op,
det rysted' i dens stærke krop
Den var et billede på brunst
og kunst
Og den der tæt til hjorten går
vil kunne se hvert mindste hår
fint malet af;
han ku' sit fag
den maler, der har dette gjort.
Hvor stort!


I vore dage kaldes hver
for kunstner blot han er lidt sær
og slår en klat.
Hvor plat!
En abelort, der smøres ud
er gud
End ikke klat behøver man.
Nu siger man, at kunsten kan
blot være tanke og idé
Der kan man altså bare se
Det er logik for høns og gås
og vås
Alt hvad jeg tænker når jeg står
og reder mine spredte hår
er såre godt
og vældig flot
Den varme luft og idel dunst
er kunst

Sverigesrejsen

En gammel ven som ind med blæst i håret
og sagde Preben, hør, du rådner op.
Du har en svampet og en slasket krop.
Din overarm er liså tyk som låret.

Jeg så på ham og smilte vist lidt fåret.
Han sagde: Nu tar vi på Smålandstur.
Nu vil jeg ha dig ud af dette bur
og går du ikke selv, så blir du båret.

Men hvad skal jeg i Småland? Der er mitter
og edderkopper og en masse myg
og jeg får kløe, hvis jeg bliver stukket.

Så jeg vil helre finde en konditor
og købe snitter. Sverige er styg
og broen er nok også bare lukket.

Undulaten

Sammen med en døsig flue sidder jeg med vintersnue
i min egen lune stue foran dette kakkelbord.
og min hals som på giraffen søger langstrakt ned mod kaffen
og jeg tænker: Et slaraffenliv er det, der om mig gror.
Dette liv er jo så trygt, at det er lige før jeg tror
jeg er hjemme hos min mor.

Min kanelsnegl: Når jeg bider, er det jo som om jeg glider
bort til fjerne rum og tider, hvor der dufter af kanel.
Hører jeg tukanen skrige, ser jeg jaguaren snige
sig igennem skovens rige, ser jeg ørkenens kamel?
Jeg forsvinder i en skov, er kun en helt usynlig del
og dog stadig her og hel.

Ud fra urskovsmørket kommer som en lille fortidsdommer
på måske en halv snes tommer, med en farve som spinat
denne fugl, der tanken lammer, for den bor jo på mit kammer
i den by, hvorfra jeg stammer, denne grønne undulat
som fik fuglefrø af Brugsens allerbedste fabrikat
og et lille blad salat.

Jeg er her og dog derhjemme, kaldt af undulatens stemme
Åh, hvor kunne jeg dog glemme denne lyd, der lød så spagt?
Det er ikke stueuret, men et næb der slår mod buret.
Du har skræppet, du har skurret, du min lille undulat
du der vendte dig om pinden som en anden akrobat
hvad jeg husker ganske svagt.

Fra kanelsneglen kom duften bølgende igennem luften,
til den slukkede fornuften med et verdensfjendsk diktat.
Og det er som om jeg drømmer, mens erindringsfloden strømmer
til jeg nutidsboet rømmer sammen med min undulat,
skyller mig og den tilbage til er liv der står så vagt
søger mod en fortidsstat.

Nu er alting længe siden, men et budskab gennem tiden
ramte mig med denne viden, du, mit mindes tro soldat.
Under kirkegårdens stene smuldrer nu forældrebene
og her sidder jeg alene med et blus, der er lidt svagt
med kanelsnegl og med koppen med et mokka-derivat
sammen med min undulat.

Fiskehandel

Jeg gik en tur med muntert sind
Jeg skulle ud og købe ind

Jeg læste i en lægebog
at fisk gør en vital og klog

så derfor var det, at jeg gik
til fiskehandlerens butik

Dér lå en ganske slibrig fisk
og gloed' på mig fra en disk

Jeg stopped' op ved dette syn
som var jeg blevet ramt af lyn

for blikket, der var mod mig vendt,
det forekom mig så bekendt

Det døde blik, så fiskekoldt
Var det på ferien, jeg holdt?

Hvor var det, at jeg førhen fik
kontakt med samme fiskeblik?

Så ramte det mig som et slag.
Jeg så det syn på nytårsdag

og ikke i en gammel bog.
Nej, sidst kom det fra Anders Fogh.

Vinterbader

En rigtig mand
forsager sand
og går af hus
hen over grus

En rigtig mand
går ud i vand
så koldt som is
i morgendis

Her mærker han
det kolde vand
der kryber op
omkring hans krop

Det ser sit snit
at nå hans skridt
Hans bukseklump
går da på skrump

Et lille skvæt
går med et spjæt
ud fra hans lem
og finder hjem

Den lille tår
i havet går
et offer bragt
til kuldens magt
9.1.08


Kærlighedskval


Fordi jeg har lidt underbid
og små og krumme ben
har kvinderne i al min tid
kun voldt mig sorg og mén

Jeg ville gerne flette hånd
og mumle kælne ord
Men ingen kvinde ser den ånd
der inde i mig bor

Så se mig. Jeg er skabt af gud
og har en trofast sjæl.
Men de ser kun min blege hud
og synes jeg er fæl.

De ser min lidt for store vom
som minder om en sæk.
Så drejer de på hælen om
og ser at komme væk.

Hvor finder jeg en trofast Qvind
til følge på min vej?
Kanhænde en der er lidt blind,
men ser den indre mig.

Aftensang til edderkop

Snart lukkes mine øjne to
Du lukker øjne seks
Og du og jeg går trygt til ro,
det er en ren refleks.

Hvordan ser mon din verden ud
er det en sælsom en?
Har du en edderkoppegud
der går på otte ben?

Og blev en flue mon hængt op,
korsfæstet i et spind?
Og kommer du ved denne krop
i Paradiset ind?