Mit livs tragedie

Hør hvad der blev mig givet
hvorfor jeg måtte vandre
alene gennem livet
og ikke havde andre

I mine yngre dage
var det den største mode
at koge og at bage,
farsere hvidkålshode

Jeg lærte mig at lave
den lifligste béarnaise
For gane og for mave
jeg kunne dygtigt kræse

Med gastronomisk ildhu
jeg sagde til min fader.
Jeg ved, du elsker sild. Du
skal få så du blir glader'.

Jeg købte sild og hældte
dem ned i saltvandslage
og dagen efter meldte
jeg mig hos far tilbage.

Nu er der sild på bordet
til dig og mor derhjemme
Det er, tro mig på ordet,
en ret I sent vil glemme.

Til tønden jeg mig nærmer
således som jeg plejer
jeg havde skåneærmer
som Kirsten Hüttemeier


Det bobler og det syder
i saltlagen dernede.
Nuvel, jeg tror, det tyder
på, de er rigtig fede

Jeg cykled' ud til hjemmet
med salte sild i kurven.
Af stolthed har jeg emmet
Jeg fløjtede som spurven.


Nu skal I jer fornøje
med sild, og spis det hele.
Selv kan jeg ikke døje
dem. I skal ikke dele.


De spiste dem med glæde.
Den slemme botulisme
begyndte straks at æde
af deres organisme.

De sad med smil om læben
endnu ved tom tallerken.
Forældreløs stod Preben
så vindomsust som lærken.

Vi lever i sekundet
som boblerne i bækken
så dør vi hele bundtet
og proppes ned i sækken.