Portoforhøjelsen

Folkevise

Min onkel ligger i Fåborg syg
Der er langt fra Tåstrup til denne by

Jeg drog vel gerne på sygebesøg
men ikke på sådan en fremmed ø

Man farer did med tog og med bus
Det er lidt voldsomt li' på en studs

Jeg har i min skuffe, dybt i skjul,
de kattetunger, jeg fik til jul

Dem pakker jeg ind med et lille kort
Så lad det skikkes til Fåborg bort

Ja, nu skal den sendes, pakken er pæn.
Oh send den, postbud, I være vel væn.

Det gamle posthus er ikke mer
På huset man skiltet Shawarma ser

I stedet for postens eget hus
har vi et hjørne af vores Brugs

Her kan man stå i evindelig kø
og vente på mødig brugskassemø

mens tiden rinder, ens arme ben
de føles snart som de tunge sten

Og hodet er som en suppevisk
Omsider når man dog frem til disk

På vægten bliver da brevet lagt
Hun rømmer sig, før hun får det sagt

Det er treogtredive, De skal ha betalt.
Nej, siger jeg. Det er dog virk'lig for galt.

Jeg skal sende et brev til Fåborg på Fyn
Jeg har ikke tænkt mig at købe by'n

For tredogtredive, der kan jeg få
shawarma hvor førhen posthuset lå.

Så stygge var de ord, der fra mine læber kom
at alle de små frimærker vendte sig om.

Jeg tager mit brev og går min vej.
Den latter, der følger, hører jeg ej.

Det er uforskammet med denne pris.
Jeg sender klager - naturligvis.

At sende en hilsen er ikke let.
Men kattetungerne har jeg da ædt.