Teknisk support

En lille fiks computer står på bordet
med bredbånd installeret, så jeg kan
ad æterbårne bølger tage ordet
og sende digte til det ganske land.

Men tit blir disse bredbånd dog lidt smalle
Tit er forbindelsen som fuld af grus
Så kæntrer mine digte, så de alle
som ét forbliver i mit eget hus

Når så man sidder fuld af sorg og kummer
så kan man ikke maile sit problem
Nej, man skal ringe til et særligt nummer
hvorfra man finder et supportsystem.

Man ringer, og så hører man robotten:
Tast 1 hvis De vil høre lidt musik
Tast 30 17 60, hvis De er knotten
og 7 for råd om telefonteknik

Man taster, og så hører man en larmen
af techno-rock som støj fra en fabrik
Man holder røret ud og strækker armen
og trænger til en kraftig styrkedrik

Og man blir stillet om til andre steder
og hører endnu mere heavy rock
Det er så sandelig de gratis glæder
for dem, der aldrig kan få bulder nok.

Men hvis man bliver ved og er ihærdig
så kommer på et tidspunkt dog den stund
(forhåbentlig før man er død og færdig)
man hører tale fra en men'skemund

Hej, det er Dennis, lyder det i røret.
De er så familiære i vor tid
Oh, lykke. Man får sine tårer tørret
og alt berettet med den største flid

Jeg skriver en rapport, så må du ringe
i morgen for at få et resultat.
Vi ønsker nemlig kunderne skal springe
og danse for vort kommissariat.

Og dagen efter samme procedure
med larm og rock og omstilling i flæng.
Man mærker sure skvulp af mavesyre
og ville egent'lig allerhelst i seng

Til sidst når man dog atter til supporten
der ikke kender spor til denne sag.
Man fatter snart, at det for dem er sporten
at vifte alle sure kunder af.

Hvem har du talt med? Hvis man siger Dennis,
så spør' de: Hvad er så hans efternavn?
Ved man det ikke, vil de ikke kendes
ved noget eller tage en i favn.

Men ring i morgen eller til november
Måske problemet så har løst sig selv.
Man sidder der, mens man med gråden kæmper.
Bredbånd og al support. Oh, go to hell.